Brevkassen

Manglende kvadratmetre
Vi har netop købt et hus, der efter salgsopstilling, mægler og BBR skulle være 160 kvm. Huset viser sig at være 145 kvm. Hvad gør jeg, og hvordan står jeg retsmæssigt?
    Skal kvadratmetrene fremgå af skødet og skulle min advokat have gjort mig opmærksom på det? Jeg kan jo ikke selv sælge huset videre som værende 160 kvm, hvorfor jeg har tabt på handelen allerede inden, vi er flyttet ind.
Med venlig hilsen
LAS


BoligPartner:
Oplysningerne i BBR-registret er ejerens egne oplysninger. En tidligere ejer har anmeldt bygningens areal til 160 kvm., hvilket kommunen blot har noteret i BBR-registeret.
    Desværre tror vi, at offentlige registre indeholder "sandheden", og derfor fremlægges BBR-skemaet i ejendomshandel som dokumentation for de oplysninger, der indgår i salgsopstilling og købsaftale. Denne dokumentation er, som du selv har konstateret, af tvivlsom værdi.
    Sælger, mægler og din advokat har ikke begået nogen fejl. Aftalen om købet er købsaftalen, og det er uden betydning om arealet af huset er medtaget i skødet. Din advokat har ingen mulighed for at konstatere arealmanglen medmindre han, som du selv har gjort, måler bygningen.
    Du har formentlig, når du har læst annoncer, vurderet prisen ud fra 160 kvm. Mægleren har sikkert på samme måde ansat værdien af ejendommen ud fra husets areal.
    Du har forventet at have købt et hus på 160 kvm, hvor prisen er afstemt efter husets areal (dine forudsætninger). Huset er kun 145 kvm., hvilket er en mangel ved “varen”. Den der leverer varen d.v.s. sælger må afhælpe mangelen, hvilket må føre til, at du skal have et afslag i prisen svarende til de manglende antal kvm.
    Når en mangel konstateres, skal der reklameres hurtigst muligt. Derfor skal du snarest forlægge sagen for din advokat og bede ham vurdere den.

Ejerlejligheder og energimærkning
Som ejer af en ejerlejlighed i et kompleks på under 1.500 kvm. er ejendommen ikke omfattet af lovpligtig energimærkning. Derimod er lejligheden ved salg omfattet. Energimærkning af en lejlighed alene indebærer, at konsulenten skal undersøge den totale ejendom, og det vil de ikke for kun et lejlighedssalær.
    Derfor er mit spørgsmål om energimærkningen kan undlades eller om der findes andre regler for gennemgang af de enkelte lejligheder i ejendomme, der ikke er lovgivningsmæssigt omfattet.
Med venlig hilsen
NF


BoligPartner:
I alle ejerlejlighedsejendomme på over 1.500 kvm. skal der hvert år udfærdiges energimærke for hovedejendommen. Ejendomme under 1.500 kvm. kan frivilligt lade hovedejendommen energimærke.
    Alle ejerlejligheder skal energimærkes ved salg. Findes der i forvejen energimærke på hovedejendommen energimærkes ejerlejligheden ved en supplerende energimærkning. Dette er både nemt og økonomisk.
    Ved en individuel energimærkning af en ejerlejlighed (ingen mærkning af hovedejendommen) skal konsulenten se på selve lejligheden og de muligheder, der er for at spare på energi og vand inde i lejligheden. Men han skal også lave en forenklet vurdering af hele ejendommen og af de muligheder, der er for at gennemføre energi og vandbesparelser i fællesskab.
    Supplerende energimærkning af en ejerlejlighed kræver mindre arbejde for energikonsulenten og er derfor billigere end en individuel energimærkning af ejerlejligheden.

Ejerlejligheder og tilstandsrapport
Skal der være en tilstandsrapport til stede i forbindelse med køb af ejerlejlighed?
Med venlig hilsen
PEC


BoligPartner:
Der er ikke noget lovkrav til at fremlægge tilstandsrapport, hverken for parcelhus eller ejerlejlighed. Men vil sælger slippe for sit 20- årige sælgeransvar, kan han gøre det ved at fremlægge en tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring for køber. Uanset om køber vælger at forsikre, er sælger frigjort fra sit ansvar, når rapport og forsikringstilbud foreligger.
   Når ordningen bruges på ejerlejligheder kan der kun tegnes ejerskifteforsikring, hvis tilstandsrapporten omfatter hele ejendommen inklusive fælles faciliteter.
   I praksis er dette umuligt og ville være meget dyrt for ejendomme med mange ejerlejligheder. Der kan derfor ikke tegnes ejerskifteforsikring for separate ejerlejligheder.
   Betingelserne om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan altså ikke opfyldes for en ejerlejlighed. Som følge heraf kan en sælger af en ejerlejlighed ikke fritages for ansvar for skjulte skader, fejl og mangler.

Stor udbetaling og pris
Hvad betyder en stor udbetaling for prisfastsættelsen?
Med venlig hilsen
BCF, København


BoligPartner:
En stor udbetaling betyder ikke længere noget for prisfastsættelsen. Vi har fået 80 % belåning i realkredit og et meget velordnet marked for omsætning af sælgerpantebreve eller restfinanisering via bank. Der er derfor intet problem i, at finansiere en handel af en "standardejendom" med en "standardkøber".
   I "gamle dage" havde vi på et tidspunkt kun 40 % finansiering af realkredit. Ejendommene var "fyldt op" med sælgerpantebreve med typisk 10 % ejerskifteafdrag. Handelsomkostninger og ejerskifteafdrag lagde beslag på hele udbetalingen, så sælger ikke havde til udbetaling til den nye bolig. Derfor var større udbetaling attraktiv for sælger og gav normalt nedslag i prisen.

Konvertering til Flexlån
Vi overvejer at konvertere vores 30-årige 7% obligationslån til et Flexlån, da vi ca. vil kunne spare 1.700 brt./md.
Kan I sige noget om den "generelle tendens" i øjeblikket.
Hvad er iøvrigt Jeres mening om Flexlån?
Med venlig hilsen
LKV


BoligPartner:
Rentetilpasningslån eller Flexlån er meget populære for tiden. Det skyldes, som I selv har erfaret, de store besparelser på ydelsen. Der er altså en gevinst i forhold til de traditionelle lån, og hvor der er chance for gevinst, er der også en risiko.
   Ved 30 års obligationslån ligger ydelsen fast i alle 30 år uanset om renten stiger eller falder. De der investerer i disse obligationer over så lang en periode forlanger p.t. ca. 7 pct. i rente, populært kaldet den "lange" rente.
   For obligationer, der løber i kort tid 1-5 år, er renten p.t. ca. 4 pct., kaldet den "korte" rente. Det er dette forhold, der udnyttes ved rentetilpasningslånet. Jeres lån bliver omlagt i obligationer med kort løbetid. Da de løber i få år, skal lånet jævnligt omlægges med nye kortløbende obligationer til renten på tidspunktet for omlægningen. Heraf navnet rentetilpasning, d.v.s. i lånets løbetid tilpasses renten til den aktuelle rente, et princip vi kender fra banklån. Flexlånet har derved variabel ydelse, mens løbetiden er den samme som ved almindelige lån.
   Det er urealistisk at forestille sig, at renten ikke vil ændre sig i de næste 30 år eller at forskellen mellem den "lange" og den "korte" rente måske indsnævres. Som det er p.t., skal der store ændringer til, før besparelsen bliver 0 kr. eller negativ. Men I kan være mere eller mindre forsigtige.
   Flexlånene tilbydes i forskellige kombinationer. Dels kan man nøjes med at omlægge en del af sit lån fx 50 pct., dels kan man vælge, hvor ofte lånet skal lægges om. Den største risiko og største gevinst er omlægning af hele lånet hvert år.
   En god metode kunne være at lægge besparelsen til side. Skulle det gå "den forkerte vej" har I penge til at stå imod med. Holder besparelsen kan I jo fx om 5 år bruge opsparingen til at indfri en del af lånet og derved få endnu lavere ydelse.
   Når I vælger Flexlån skal I være opmærksomme på den variable ydelse og have "luft" I jeres budget til en større ydelse, hvis renten stiger.

Frigivelse af provenu fra ejerskiftelån
Jeg har et spørgsmål om, hvornår et provenu fra et ejerskiftelån kan frigives til sælger. En bolig er handlet med stor kontant udbetaling, deponeret i sælgers bank.
   Det deponerede beløb var stort nok til betaling af alle omkostninger til ejendomsmægler, omkostninger til handlen, samt indfrielse af eksisterende lån. Der er et større beløb i overskud på deponeringskontoen efter disse betalinger. Alle betalinger er godkendt af den berigtigende advokat.
   Der er oprettet en omprioriteringskonto i sælgers bank til de løbende omkostninger som fx betaling af garantiprovision for ejerskiftelånet.
   Ejerskiftelånet blev hjemtaget og udbetalt dagen før overtagelsesdagen og indsat på omprioriteringskontoen. Ved gentagne forespørgelser til banken om udbetaling fra denne konto, var beskeden, at disse penge er bundet, indtil der foreligger et anmærkningsfrit skøde. Men der var dog mulighed for at låne penge i banken (efter forudgående kreditvurdering) og med sikkerhed i beløbet på omprioriteringskontoen.
   Nu er spørgsmålet, om det er korrekt, at disse penge på omprioriteringskontoen virkelig er bundet, indtil skødet foreligger anmærkningsfrit. Jeg kan nemlig ikke se noget om det i skødet, hvor der kun står, at det er udbetalingen, der er deponeret. Provenuet af ejerskiftelånet tilfalder sælger, men der står ikke noget om hvornår.
   Hvornår kan dette beløb udbetales til sælger, og har man krav på en mindsterente på en sådan konto? Det er nemlig et større beløb der nu har stået på kontoen i snart 3 måneder til en rente på 0,125%. Det har taget så lang til, idet der er lang ekspeditionstid på tinglysningskontoret i øjeblikket.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
PK, Nykøbing F


BoligPartner:
Når vi handler i hverdagen, bytter vi lige over, får en vare og betaler for den. Ved handel af ejendom er "varen" først klar, når køber har fået skøde på ejendommen på de betingelser, der er aftalt, d.v.s. anmærkningsfrit skøde. Sælger skal have penge, men de er ikke hans før, varen er som aftalt. Derfor får vi banken til at "holde" pengene på en speciel deponeringskonto, indtil alle de mellemliggende ekspeditioner er på plads. Skulle en handel af en eller anden grund gå i stykker, skal parterne gensidigt kunne aflevere det, de har modtaget.
   Når banken ikke vil udlevere penge fra deponeringskontoen, er det udtryk for, at pengene ikke er sælgers, før køber har fået sit skøde uden anmærkninger. Derfor tilbuddet om at låne i stedet for.
   Kun de vigitgste dele af købsaftalen medtages i skødet. I købsaftalens standardbestemmelser pkt. 9 omtales berigtiger/advokats beføjelser til at disponere over og frigive de midler, der fremkommer i handelen netop med henblik på at opnå anmærkningsfrit skøde.
   Som du selv har bemærket kan tinglysning og andre ekspeditioner godt tage lang tid. Derfor kan renten på deponeringskontoen have betydning. Det ligger uden for købsaftalen og er sælgers valg, hvilken bank, der skal ordne hans omprioritering, deponering mm. Og der må man affinde sig med bankens vilkår, forhandle sig til noget bedre eller vælge en bank, der vil give højere rente.

Købermægler - hvad er jeres mening?
Hvad er jeres mening om det nye tiltag: Købermægler?
   Jeg kan lige se det for mig: Man finder en bolig hos EDC mægler, men det skal da ikke være den samme? vel. Hvis det nu er en lille by med kun få mæglere, kunne jeg nemt forestille mig, at man ville kende hinanden, fra golfklubben, skolebestyrelsen ell. lign. Det er da ikke så smart. Jeg synes heller ikke at jeg har set nogen reklamer for den forretning.
Med venlig hilsen
JJ, Valby


BoligPartner:
Dit spørgsmål er yderst aktuelt. EDC-mæglerne har netop i store annoncer stillet sig til rådighed som købermæglere. Tidligere på året, da Dansk Ejendomsmæglerforening kørte en annoncekampagne for "Købermægleren", var der stor modstand og kritik fra nogle af de andre kæder. Det bliver derfor interessant at se, hvad der sker når en EDC-mægler skal rådgive en køber fra fx home. Især fordi EDC- mægleren også har realkredit og forsikring på hylderne, bare et andet mærke end det fx home gerne vil sælge. Hvor er så den uafhængige rådgivning?
   Sælgers ejendomsmægler er helt og holdent "sælgers mand" og må ikke rådgive køber. Derfor skal køber have sin egen rådgiver. Traditionelt har det været en advokat, men for nogle år siden fik ejendomsmæglerne lov til at skrive skøder, pantebreve og berigtige handeler. "Købermægleren" har handel med ejendom som sit daglige arbejde, og lovgiverne anser derfor mægleren som mindst ligeså kvalificeret til at rådgive som advokaten. Mægleren har desuden en større praktisk erfaring med at "være på stedet", vurdere pris og kvalitet, og han kender "spillet indefra". Købermægleren er derfor et godt alternativ til advokaten.
   Det er afgørende, at rådgiveren er uafhængig af økonomiske interesser, som realkredit, forsikring o.lign., uanset om man får del i provisionen. Derimod har jeg tillid til, at personlige bekendtskaber ikke har indflydelse på den rådgivning man får, alene af den grund, at der er meget skrappe regler for det ansvar, man har som advokat eller mægler.

Skal vi købe stor eller lille lejlighed?
Vi overvejer at købe noget ikke-så stort og ikke-så dyrt, der passer til en lille familie, fx til 1,0 mill. kr. Vi vil så have et stort rådighedsbeløb, og af det kan vi spare op og købe noget til den store familie om 5-10 år. Vi kan også købe noget til den store familie med det samme, men det er jo ikke vores behov i dag. Nogen siger, at vi lige så godt kan købe det store med det samme; at det økonomisk kan være det samme, og at vi på den måde har glæde af en stor bolig hele tiden.
Skal man gå til en advokat med det samme, som advokatforeningen anbefaler?
Med venlig hilsen
EM


BoligPartner:
De, der siger, at det økonomisk kan være det samme, har ret på den måde, at de sidste kvadratmeter for den store lejlighed ikke er så dyre som de første. Desuden sparer man de ret store omkostninger, der vil være ved salg og køb ved senere skift til en større bolig.
   Men glæden ved den større bolig koster jo alligevel noget. Den lægger beslag på en del af familiens budget, så andre ønsker som ferie o.lign. må udskydes. Desuden skal I være rimeligt sikre på at den store bolig er jeres mål. Det beløb I sparer op undervejs i den lille bolig, er jo disponibelt til andre formål, når der viser sig chancer i fremtiden (fx indskud i egen virksomhed). I den store bolig er det måske ikke så let i et snuptag at frigøre opsparingen.
   En løsning kunne være at gå efter den store lejlighed i en ringere stand og så hen ad vejen sætte den i stand. Eller vælge en lejlighed, hvor det vil være muligt de første år, at leje værelser ud uden for store ulemper. Begge modeller ville "tage toppen af økonomien".
   Som I sikkert havde ventet, er der ikke noget enkelt svar på jeres spørgsmål, det er et valg, vil I i gyngerne eller i karrussellerne.
   Det kræver en stor indsats af jer, at finde den nye bolig. Ved at se på flere/mange lejligheder får I afklaret med jer selv, hvilke krav og ønsker til indretning, udstyr, beliggenhed og omgivelser, I lægger mest vægt på.
   Det er en god idé at starte i banken og få et overblik over, hvilket prisniveau I kan søge i. Når I så er "afklarede" kontakter I en rådgiver, advokat eller købermægler, så I er parate til at slå til, når det rigtige viser sig.

Omdannelse af andelsboliger til ejerlejligheder
I forbindelse med den generelle stigning i hus- og lejlighedspriser, må man konstatere, at andelsboligerne er sakket håbløst bagud. Den offentlige vurdering af etageejendomme er p.t. så lav, at en hel opgang (4 lejligheder)er vurderet til en pris, som svarer til salgsværdien for en enkelt ejerlejlighed i samme boligmasse.
   Mit spørgsmål: 1) Hvilke muligheder har man for at få øget den offentlige vurdering af andelsboliger? 2) Er det muligt at omdanne en andelsboligforening til en forening af ejerboliger, og hvordan?
Med venlig hilsen
Allan Norsk


BoligPartner:
Andelsboligejendomme vurderes som udlejningsejendomme baseret på vurdering af den lejeindtægt, ejendommen vil kunne indbringe. Om "din ejendom" er sat for lavt kan kun vurderes ved at undersøge vurderingen for tilsvarende udlejningsejendomme I dit kvarter.
   Det er specielt for andelsboligejendommen, at den ejes af en ikke- skattepligtig forening, hvis medlemmer har brugsret til en lejlighed. Man bor til "kostprisen", til gengæld er man afskåret fra fortjeneste. Således fastlægger lovgivningen regler for hvorledes værdien af en andelsbolig skal gøres op. Og der er straffebestemmelser for at overtræde disse regler. I opgørelsen af andelens værdi indgår også ejendommens ejendomsværdi. Jo højere vurdering, jo højere værdi af andelene.
   Andelsboligens modstykke er ejerboligen, hvor der er chance for gevinst og risiko for tab. Andelsboligen er økonomisk "sikker". Man er sikret mod direkte tab, til gengæld har man afskrevet muligheden for gevinst.
   Lov om ejerlejligheder tillader kun opdeling af ejendomme med højst to beboelseslejligheder. Omdannelse til ejerlejligheder er derfor ikke en mulighed. Hertil kommer opløsning af andelsboligforeningen, som sikkert kræver stort flertal.

Hvad er bedst - eje eller leje?
Vi er et ung par, der bor til leje og nu vil vi gerne have noget større. Men det er svært at gennemskue økonomien. Er det bedre at eje end at leje? Hvorfor? Er det også tilfældet, hvis vi skal flytte igen om fx 5 år?
Med venlig hilsen
EM


BoligPartner:
Et svar på jeres spørgsmål kræver, at vi kan se ind i fremtiden, både for samfundet og for jer. I gennemsnit over tid tror jeg, det er lige dyrt, at eje eller leje. Det svinger lidt frem og tilbage afhængigt af økonomien i samfundet. Fra politisk hold arbejdes der frem mod et frit boligmarked, så markedet bestemmer, hvad det koster at bo uanset hvilken boligform man vælger.
   Når I skal vælge, er det en afvejning af de fordele og ulemper som hver boligform rummer, ud fra jeres ønsker og forventninger til fremtiden. Det økonomiske ansvar for ejendommen og råderetten, er den helt afgørende forskel på de to boligformer er. Ved leje er man "kun lejer" ikke ejer, mens man ved eje er "både ejer og lejer". Som ejer er der risiko for tab eller chance for gevinst og stor råderet. Som lejer er der mindre råderet og en mere "neutral" økonomi.
   Som lejer betaler man en husleje, der nogenlunde følger udviklingen i priser og lønninger. Reparationer og skader på ejendommen er ikke noget man direkte skal tage del i, det er ejerens afdeling. Lejeforhøjelser vil som regel kun være følge af generelle udgiftstigninger eller forbedringer af ejendommen. Som ejer kan man ved købet nogenlunde fastlægge sin "husleje" for de næste mange år reguleret med de stigninger, som følger af øgede ejendomskatter, fællesudgifter o.lign. Går renten den rigtige vej, kan man måske sænke sin "husleje" ved at omlægge sine lån. Men sker der noget med ejendommen, der skal repareres her og nu, skal man som ejer betale det selv. Man skal også være opmærksom på, at samfundet bruger ejerboligen til reguleringer i finanspolitiken. Seneste eksempel er Pinsepakken (1998), der giver mærkbare stigninger i boligejernes "husleje". Som ejer skal man derfor have lidt "luft" i økonomien til det uforudsete.
   Som lejer vil der være begrænsninger i de forandringer (sammenlægning eller opdeling af rum, ombygninger o.lign.), man kan gøre i boligen. Der er også lagt en dæmper på større forbedringer (køkken, bad o.lign.), idet man ikke på samme måde som en ejer kan få sin investering med sig, når man flytter.
   Når man som lejer vil flytte, opsiger man blot sit lejemål normalt med 3 mdr. varsel uden nogen særlige omkostninger. Som ejer bliver man afhængig af boligmarkedet på det tidspunkt, hvor man vil flytte. Om priserne er høje eller lave betyder kun noget, hvis man står af "boligkarrussellen". Det nye hus eller lejlighed vil tilsvarende have høj eller lav pris. Men salgstiderne har betydning. Hvis I fx skal starte på et nyt job i Jylland om 2 mdr. og I først kan få solgt jeres lejlighed i København om 6 mdr., vil I få nogle ekstra omkostninger. Endelig er der betydelige omkostninger ved at sælge sin bolig.

Købsaftale - forbehold for godkendelse
Fra en kammerat ved jeg, at mægleren ofte foreslår at skrive under på en købsaftale med forbehold om godkendelse af en advokat. Hvordan skal jeg bedst forholde mig til det?
Med venlig hilsen
JL, Frederiksberg


BoligPartner:
Det er bedst at lade din rådgiver gennemgå købsaftalen før du skriver under.
Føler du dig presset, fordi andre købere står på spring, skal du have indføjet følgende i aftalen inden du skriver under:
"Købers underskrift på nærværende købsaftale er betinget af, at købers rådgiver (advokat, købermægler) kan godkende købsaftalen i dens helhed."
Nøgleordet er "i dens helhed". Det er ikke tilfredsstillende hvis forbeholdet kun dækker det "juridiske indhold". Så er der væsentlige ting i købsaftalen, der ikke kan ændres på.

Hvem har førsteret?
Vi havde skrevet under på en købsaftale, da mægleren et par dage efter meddelte, at huset var solgt til en anden køber. Vi blev både vrede og skuffede. Kan en mægler bare sælge til en anden på den måde?
Med venlig hilsen
AW, Kokkedal


BoligPartner:
Mæglerens opgave er at forelægge alle købstilbud for sælger. Sælger vælger så hvem, han vil sælge til. Mægleren kan ikke selv bestemme hvem, der bliver køber til ejendommen.
Mægleren må ikke oplyse om indholdet i andre købstilbud, men gerne at der er andre, der har afgivet bud. Der må gerne afgives bud i lukket kuvert, hvis der er flere købere, men der må ikke afholdes auktion, hvor køberne opfordres til at byde hinanden op.
Disse regler er fastlagt ved lov.

Andelsboligforeninger
Findes der en central oversigt over andelsboligforeninger, så man i forbindelse med boligsøgning kan skrive sig op i forskellige andelsboligforeninger?
Med venlig hilsen
ABP, Græsted


BoligPartner:
Vi har ikke fundet et centralt sted, hvor du kan skrive dig på. Det vi fandt ser du på adresse-siden, og kan sikkert føre dig videre i din søgen.
Finder du selv gode adresser om andelsboliger, vil vi meget gerne have dem med i BoligPartner.

Papirstakken i en bolighandel
Der har i nogen tid været tale om, at stakken af papirer i en bolighandel skulle reduceres. Hvordan går det?
Hvormange ark papir fra A5-A3 anvendes der for tiden i en hushandel fra og med det øjeblik købsaftalen er underskrevet, når der er tale om et fritliggende parcelhus.
Spørgsmålet gælder ejendomsmægler-, advokat-, bank og kreditforeningspapirer tilsammen.
Med venlig hilsen
LR, Vejle


BoligPartner:
Det er et svært spørgsmål at besvare, men du har ret i, at der er stakke af papir i en bolighandel. Alene papirer, der følger en købsaftale kan let resultere i 50-60 fotokopier.
Man arbejder på, at oplysninger om ejendommen kan hentes ét sted og at man springer skødet over og tinglyser købsaftalen.
Det sparer nok ikke meget papir, men til gengæld kroner, og det er vel nok så vigtigt.

Beskatning ved salg
Jeg går med tanker om, at sælge min ejerlejlighed. I den forbindelse er det kommet mig for øre, at man bliver beskattet af et evt. overskud ved salget - hvis man har haft boligen i mindre end 2 år. Er det korrekt?
Med venlig hilsen
KR


BoligPartner:
Det er efter loven alene et krav, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Derfor kan du sælge din ejerlejlighed uden nogen form for beskatning forudsat, du har boet i lejligheden i en del af den tid du har ejet den og forudsat du ikke lever af at købe og sælge ejendomme.

Udlændinges køb af ejendom
Jeg har tænkt på at købe en lejlighed i København. Jeg er født i Danmark og boede i Danmark til jeg var næsten 16 år gammel. Nu er jeg amerikansk statsborger. Kan jeg købe en lejlighed i Danmark?
Med venlig hilsen
ON


BoligPartner:
Da du tidligere har boet i Danmark i sammenlagt fem år, skal du ikke søge Justitsministeriet om tilladelse til at købe ejendom i Danmark.
Andelsboliger
Omdannelse af andelsboliger til ejerlejligheder

Central oversigt over andelsboligforeninger

Bolighandel
Manglende kvadratmetre

Energimærkning af ejerlejligheder

Tilstandsrapport ved ejerlejligheder?

Stor udbetaling og pris

Frigivelse af provenu fra ejerskiftelån

Købermægler - hvad er jeres mening?

Skal vi købe stor eller lille lejlighed?

Hvad er bedst - eje eller leje?

Hvem har førsteret?

Købsaftale - forbehold for godkendelse

Stakke af papir

Lån
Konvertering til Flexlån

Skat
Beskatning ved salg

Udlændinge
Køb af ejendom

Dit spørgsmål
Send dit spørgsmål til BoligPartner med e-post.
Svaret vil hurtigst muligt blive bragt på denne side



Køberrådgivning - Sælg Selv - Fast Salær forsiden | top | e-post

Vigtigt! Vilkår for brug af boligpartner.dk

Sidst opdateret den 17-09-00 af
Webmaster: Bent Christensen
Copyright © 1999-2002 ejendomsmægler Bent Christensen



The Ploprof achieved fame in the wake of the spectacular underwater missions in which it participated. The most important of these was the Janus Program, with which Comex rolex replica tested saturation diving for the Elf petroleum company. Three divers manned a pressured chamber 200 meters below the surface of the Gulf of Ajaccio, off Corsica, for eight consecutive days, during which replica watches they worked on the seafloor at 250 meters' depth for up to six hours each day, setting a new depth record. Rolex at this time was experimenting with the helium valve, which it used for the first time in the breitling replica Sea-Dweller in 1971, but Omega pursued a different strategy with its Ploprof: the case was constructed and insulated so that helium atoms couldn't penetrate it during the saturation dive, preventing the http://www.poloralphlaurenoutlet.uk.com danger of explosion during the subsequent decompression.
ml> jo="+(navigator.javaEnabled()?"Yes":"No"); } document.write(''); document.write('This Site Tracked by WebTrendsLive.'); document.write(''); } wtl_Tag4_5218(); //-->